ARRANGEMENTER

Winemaker’s dinner med Comte Georges de Vogüé

Onsdag den 30. september 2026 kl. 19:00 på Kong Hans Kælder

 

I slutningen af september har vi fornøjelsen af at byde Tristan Alexandre fra Domaine Comte Georges de Vogüé velkommen i København. Han besøger os i forbindelse med frigivelsen af 2024-årgangen fra det historiske domæne i Chambolle-Musigny.

 

I den forbindelse fandt vi det på sin plads at arrangere en middag med fokus på 2024 samt smage et udvalg af ældre årgange præsenteret af Tristan. Og hvilket andet sted at gøre det end hos Restaurant Kong Hans Kælder.

 

Kong Hans Kælder har siden 1976 været en institution på den danske gastronomiske scene og blev i 1983 den første danske restaurant til at modtage en Michelin-stjerne. I dag ledes køkkenet af Mark Lundgaard, som siden 2014 har videreført og fornyet restaurantens klassiske franske køkken. I 2021 blev Kong Hans Kælder tildelt to Michelin-stjerner, som restauranten i Vingårdsstræde siden har fastholdt.

 

Vi har sammen med restauranten sat en unik menu til vinene. Aftenen vil foregå ved et fælles bord i Kongestuen, Kong Hans Kælders Chambre Separée. Menu og vine kan ses ved hjælp af nedenstående link, hvor der også kan bookes pladser til middagen. Der er yderst begrænset med pladser. 

 

Bemærk at deltagelse først er gyldig ved bekræftelse fra Vinrosen og efterfølgende betaling.

 

WINEMAKER’S DINNER – MENU OG VINE

Winemaker’s dinner med Philippe Pacalet

Mandag den 26. oktober 2026 kl. 18:30 på Marchal

 

Vi har igen i år fornøjelsen af at byde Philippe Pacalet på besøg i Danmark til efteråret. Vi har allieret os med Restaurant Marchal på Hotel d’Angleterre for at lave en eksklusiv Winemaker’s dinner med Philippe.

 

Marchal fik i 2014, året efter åbningen, en stjerne i Michelin-guiden, har beholdt den lige siden, og har siden starten været bannerførere for klassisk, gedigen, fransk gastronomi sat sammen af de bedste råvarer fra nær og fjern. Køkkenet ledes i dag af Alexander Baert, og restaurantchef Mattia Spedicato kom til sidste sommer efter 10 år på Geranium.

 

I samarbejde med de to er der blevet sat en eksklusiv menu sammen bestående af appetizers, fire salte retter samt ost, som matcher nogle af Philippe Pacalet’s allerbedste vine. Aftenen vil foregå i Marchal’s Chambre Separée, hvor han løbende introducerer de 11 vine, vi skal igennem i løbet af aftenen.

 

Menu og vine kan ses ved hjælp af nedenstående link, hvor der også kan bookes pladser til middagen. Middagen vil foregå ved ét stort bord, og der er yderst begrænset med pladser.

 

Bemærk at deltagelse først er gyldig ved bekræftelse fra Vinrosen og efterfølgende betaling.

 

WINEMAKER’S DINNER MENU – MENU OG VINE

SAVE THE DATE: VINROSENS STORE ÅRLIGE BOURGOGNESMAGNING

Søndag den 28. februar 2027 på Odd Fellow Palæet

 

Mere information følger

Tilmeld nyhedsbrev

vinrosen-02